fbpx

Muskuloskeletal Fysioterapi MT konceptet

Lars Corneliussen er uddannet DipMPT.

Han tilbyder 2. opinions, og arbejder udenfor sygesikringen:

Priser:

  • 1. konsultation: 695 kr.
  • Konsultationer derefter 349 kr.

Det tager ca. 5-6 år at uddanne sig til muskuloskeletal fysioterapeut (DipMPT).

Efter endt grunduddannelse i fysioterapi ca. 3 år, gennemføres uddannelsen i muskuloskeletal fysioterapi sideløbende med klinisk praksis (minimum 4 år for DipMT-niveau).

Alternativt har den muskuloskeletale fysioterapeut taget videreuddannelsen i udlandet.

Uddannelsen giver terapeuten en dybdegående viden indenfor det fysioterapeutiske felt, udover basisuddannelsen. Den muskuloskeletale fysioterapeut er hovedsageligt specialiseret i undersøgelse, behandling og diagnostik af nakke, skulder, hofte, bækken og ryg.
Disse områder er ofte associeret med smerter af kompleks karakter, samt symptomer som ikke nødvendigvis præsenterer sig lokalt. Lokale smerter er for eksempel en forstuvet ankel, som gør ondt i anklen, og derfor er nemmere at håndtere. Et eksempel på komplekse smerter er lænderygsmerter. De giver ofte udstråling til balde, bækken, hofte eller sågar baglår. Her er den muskuloskeletale fysioterapeut specialist i at undersøge og diagnosticere hvorfra smerterne kommer, samt at behandle med avancerede og specialiserede manuelle færdigheder samt vejlede i smertehåndtering og adfærd.

Manuel behandling/Manuel Terapi

Muskuloskeletal fysioterapi blev førhen kaldt manuel terapi. Dette skyldes at man hovedsageligt arbejder manuelt med patienterne med teknikker som myofascial release, afspændingsterapi, manipulations-teknikker, mobiliseringer, neurodynamik og mange andre teknikker. Man vil som patient opleve at terapeuten arbejder meget metodisk og sikkert, og at der fysisk bliver taget hånd om ens problematik.
Dette betyder ikke at man ikke får øvelser med hjem, men snarere at det manuelle i faget bliver vægtet lige så højt som træningen.
Manipulationer - Spinal Manipulation (HVLA) Techniques
Manipulationsteknikker bliver brugt hos mange forskellige faggrupper (osteopater, kiropraktorer, læger, massører) og er en god teknik til at smertelindre eller at øge bevægeligheden i et led med begrænset bevægelighed, som ved fx hold i nakken. Teknikken er dog forbundet med risiko for smerter eller ømhed i de efterfølgende dage. Muskuloskeletale fysioterapeuter er uddannede i at udføre manipulationer på en skånsom måde, som mindsker risikoen for efterfølgende smerte og ømhed.

Neurodynamiske undersøgelser

Mange skader i bevægeapparatet lokaliseret i og omkring rygsøjlen har et lag af neurogene smerte-mekanismer, som ofte bliver overset. I muskuloskeletal fysioterapi arbejdes der med avancerede manuelle neurodynamiske undersøgelsesteknikker, som mindsker risikoen for at overse neurogene smerter eller symptomer. Dette kan være symptomer som:

  • Begrænsede områder med ændret følesans.
  • Brændende sviende smerter.
  • Prikkende stikkende smerter.
  • Følelse af uro i et område.
  • En sovende fornemmelse.

Behandlingen af neurogene smerter er umiddelbart simpel, men kræver alligevel erfaring, da nervevævet er meget sensitivt. For meget behandling, eller en forkert tilgang i behandlingen, kan skabe forværring og forlænge behandlingsforløbet.

Komplekse smerteproblematikker/Kroniske smerter

Smerte er i sig selv en kompleks ting, og det er meget svært at beskrive smerter.

Når smerteproblematikker bliver komplekse eller måske af kronisk karakter, er det ofte fordi årsagen til smerten er flere. Uhensigtsmæssig bevægeadfærd, negative tanker, stress, depression og vedvarende forsikringssager er typiske faktorer som har indflydelse på smerter, og som kan ændre prognosen for at få det bedre.

Den muskuloskeletale fysioterapeut er uddannet i at bruge psykologiske teknikker til at udrede, behandle og håndtere komplekse smerter. Her kunne nævnes "kognitiv terapi" og "adfærdsterapi" som eksempler på redskaber som terapeuten bruger i sin behandling.

 

Eksempel på et behandlingsforløb:

Camilla Poulsen konsulterede vores kliniske ekspert Lars Corneliussen i 2021 for at få en "Second Opinion":

Camilla har en lang historik med forskellige behandlere bag sig. Fællestrækket for hendes møde med sundhedssystemet og de tidligere behandlere, har været en følelse af ikke at blive hørt, og at hun skulle lære at leve med de symptomer hun oplevede. Det havde nemlig ikke været muligt at finde en årsag til symptomerne.

Camilla har groft sagt 3 problematikker:

1. Nakkesmerter, svimmelhed og hovedpine.
2. Smerter fra lænd, bækken og maveregionen.
3. Symptomer fra brystbenet og brystregionen generelt.

Camilla har døjet med disse problemer i en lang årrække, men generelt er problemerne kun taget til i løbet af årene. Camilla var nået til et punkt hvor hun næsten ikke kunne være i det mere. Det påvirkede hende i alle relationer i hendes hverdag, både på arbejde og i hjemmet. Fysisk aktivitet var næsten umuligt, da det udløste forværring af både hovedpine og svimmelhed. Simple ting som at løfte sine børn var forbundet med smerter.

Lars starter med at undersøge Camilla grundigt og lytter til hendes historie, for at få en fuld forståelse af problemets omfang og af hvordan det påvirker Camilla. Sammen udarbejder de en behandlingsplan for at afprøve nogle få behandlingsmuligheder som ikke før har været afprøvet. I løbet af få konsultationer bliver det imidlertid tydeligt, at de nye tiltag har lidt eller ingen effekt.

Behandlingen er dog ikke slut. I stedet for at give op arbejder Lars og Camilla nu hen imod af få hende yderligere undersøgt indenfor sundhedsvæsenet. Et system som Camilla ellers oplever har opgivet hende.

Lars tager kontakt til Camillas læge med hendes samtykke. Lars argumenterer for hvorfor Camilla skal undersøges yderligere, og fremhæver hvilken faggruppe det ville være relevant at sende hende videre til, på baggrund i hendes symptomer.

Resultatet bliver at Camilla, efter undersøgelse og udredning, bliver diagnosticeret med en sjælden diagnose. Der igangsættes en behandling som langsomt, men sikkert giver lindring. Camilla oplever nu at hendes læge tager hende mere seriøst, og der bliver igangsat nye tiltag som ikke før var en mulighed.

Camilla skriver:
"I alle disse år, er I faktisk de eneste behandlere som er blevet ved med at pointere, at der var noget. Noget som gjorde at mine muskler blev ved med at spænde op. Hvis I ikke var blevet ved med at pointere det, er jeg ikke sikker på at jeg var blevet ved med at søge svar, da jeg alle andre steder har følt mig som en opgivet patient og bare skulle lære at leve med det". - Camilla Poulsen.

En "Second Opinion" behøver ikke at give direkte effekt, men kan som i Camillas tilfælde ligeså godt være en hjælp til at komme videre i systemet, og dermed finde den behandling man har brug for og ret til. Vi gør meget for at alle kan blive hørt og taget alvorligt. Det fortjener man som patient.

Vi er stolte af at have hjulpet Camilla videre, og håber på fremover at kunne hjælpe mange flere!

Scroll to Top