Elterapi - Laser, Ultralyd og NMES

Laser- og ultralydsbehandling kan i nogle tilfælde bruges som et supplement i den fysioterapeutiske behandling.

LASER – Lav Laser energi – 660nm

Hvordan laser virker

Laser virker ved at styrke, reparere og genopbygge væv. Den påvirker cellernes mitocondrier, som er cellernes energicentre.

Laser opbygger collagen i huden og er fantastisk helende.

Da der ikke udvikles varme ved behandlingen, kan den også gives over indsat materiale i knogler og led. Der kan også behandles ved pacemaker.

Hos FysioHuset har vi mange års erfaring i behandling med laser terapi og står klar til at hjælpe dig.

Typiske lidelser hvor Lavenergi Laserbehandling (LLLT) kan anbefales

  • Fysiurgiske problemer (smerter i led/muskler) bl.a.: Akut hold i nakke og ryg, slidgigt, frossen skulder, piskesmæld, mb Osgood-Schlatter
  • Diskusprolaps (lindring af rodtrykket)
  • Akutte sportsskader (forstuvninger og fibersprængninger)
  • Overbelastningsskader (tennisalbue, museskader og akillessene problemer)
  • Smerter efter operation og/eller hævelser efter operation
  • Knoglebrud
  • Mellemørebetændelse, sinuitis (bihulebetændelse) akut eller kronisk
  • Eksem

Ultralyd

Hvordan ultralyd virker

Ultralyd giver øget blodgennemstrømning i vævet ved at det sender lydbølger gennem vævet.  Vævet varmes op og det gør bindevævet mere elastisk, så kemiske helingsprocesser lokalt i vævet fremskyndes. Hævelser og eventuelle blodansamlinger fjernes. På den måde kan en ultralydsbehandling forkorte dit skadeforløb og mindske dine smerter, så du hurtigst muligt kommer på benene igen.

Typiske lidelser hvor ultralyd kan anbefales

  • Lindring af smerter pga. nervepåvirkning.
  • Fjerne eller minimere blodansamlinger og væskeansamlinger.
  • Nedsætte inflammatoriske tilstande.
  • Muskelafslapning.
  • Hurtigere heling og normalisering af sener, ledbånd og ledkapsler. eks. sportsskader.

Neuromuskulær el stimulation (NMES)

Hvordan NMES virker

NMES er et sundhedsteknologisk redskab med flere muligheder.

Apparatet stimulerer dine muskler med strøm via elektroder, som placeres på de relevante muskler.

Vi har erfaring med NMES, som trænings- og behandlingsredskab både før operation (f.eks. efter akut sportsskade), efter operation ifm. genoptræning, eller som smertelindrende middel under et behandlingsforløb.

 

NMES er gavnligt til:

  • Preoperativ genoptræning. Vi styrker din muskulatur før operationen, så du kommer bedre over operationen.
  • Postoperativ genoptræning. Vi etablerer bedst mulig aktivitet i muskulaturen i det tidlige stadige efter din operation, hvor muskulaturen er mest svækket.
  • Smertelindring af relevant muskulatur.
  • Udspænding af spastisk muskulatur efter hjerneskade, såsom blodprop eller hjerneblødning.
Scroll to Top