hoved og kæbe

Behandling ved fysioterapeut:

Hovedpine:

I FysioHuset er vi alle videreuddannede indenfor forskellige områder. Mange af terapeuterne har stor erfaring, og har videreuddannet sig indenfor forskellige smerteproblematikker relateret til nakke og hoved, bl.a. forskellige former for hovedpineproblematikker. Vi laver en grundig undersøgelse og kommer med et behandlingsforslag, der kan inkludere mange forskellige teknikker.

 

Kæbeleddet:

Symptomer fra kæbeleddet er typisk:

  • Nedsat gabefunktion eller asymmetriske bevægelse med kæben/undermunden.
  • Smerter og ømhed svarende til muskulatur eller strukturer relateret til kæben.
  • Øget spænding, hovedpine og ømhed svarende til tinding og gumme.
  • Ømhed i ansigt, øre, skulder eller nakke.
  • Oplevelse af låsning i kæben eller kliklyd under åbne/lukke funktion
  • Dårlig og urolig søvn, tungepres

Kæbeproblematikker/ TMD problematikker er ofte relateret til skader/problematikker med øvre nakkehvirvler og kræver behandling hos en erfaren terapeut/behandler.
Hos Fysiohuset er Lars og Jakob specialiseret indenfor Muskuloskeletal Fysioterapi og dermed også behandling af problematikker relateret til kæben og kæbeleddet.

Behandling ved synstræner:

Birthe arbejder med børn med bl.a. læsevanskeligheder og voksne med samsynsproblemer, som følge af f.eks. hjernerystelse.
Problemer, der er relateret til samsynet kan være læsebesvær, udviklingsproblemer, træthed og hovedpine ved læsning/computerarbejde, fokuseringsbesvær, langsom læsehastighed og hukommelse. Nogle oplever dobbeltsyn, problemer med at koncentrere sig eller øget lysfølsomhed.
"Jeg finder arbejdet med synstræning enormt spændende. Der bliver heldigvis mere og mere opmærksomhed på hvilken betydning samsynet og synet har for både læring i skolen og ved genoptræning. Derved får flere børn og voksne den hjælp de har brug for. Mit ønske er at jeg kan bruge min viden og erfaring til at give både børn og voksne med samsynsproblemer et godt og stort udbytte af deres træning".